HJERTINGVEJ 21 · 6700 ESBJERG

Mød teamet

Elisabeth Frimodt Joensen

Jeg er uddannet frisør i 1997 og åbnede Avantgarde i 1999. Min frisørsalon er min passion, og jeg nyder at gå på arbejde hver dag.

At møde kunder er en stor del af min arbejdsglæde, og dagligt ser jeg frem til at tilbyde aktuelle og fremtidige kunder en professionel og individuel behandling i vores smukke omgivelser i Avantgarde Hairstudio.

Jeg er aktiv skuemester på svendeprøverne rundt i landet og det er med stor interesse, jeg følge med i dagens trends ligesom jeg altid er opdateret på nyeste klippe- og farveteknikker. Jeg har gennem årene også været aktiv i en del konkurrence frisering og foreningsarbejde.

De seneste 10 år har jeg også arbejdet med parykker, og jeg har fra tidligt i min uddannelse opbygget en bred viden om håndtering, tilpasning og vedligehold af parykker, så kunderne får den bedste vejledning og betjening.

Ellers nyder jeg at bruge tid i naturen og sammen med min familie, som har stor betydning for mig.

Vi ses, Elisabeth

Anastassia Fedorova

I 2010 gik en årelang drøm i opfyldelse, da jeg blev uddannet frisør og fik mit svendebrev.
Bag mig ligger en lang karriere som professionel balletdanser, hvor min passion for hår og make-up også kom til udtryk.

Når jeg ser, hvor betydningsfuld en klipning er for vores kunder, føler jeg mig virkelig privilegeret. Den største glæde er for mig at se kunder forlade salonen glade og tilfredse.

Jeg elsker frisørfaget! Det er hele tiden i udvikling og jeg har mulighed for at lære alt om de nye moder og trends. Jeg synes også, det er spændende at komme på kursus og lære nyt, så kunderne trygt kan få alle deres ønsker opfyldt.

Som du nok allerede har gættet, er jeg en frisk, glad og smilende person, med mange forskellige interesser. Jeg vil tilbyde dig den bedst mulige service og behandling på det højeste niveau.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min stol, så vi sammen kan finde det bedste look for dig.

Kærlig hilsen
Anastassia